From:
Rådet for Sikker Trafik <presse@sikkertrafik.dk>
Subject:
Pas på bilkørsel dagen derpå. Du kan blive spritbilist
Kør sikkert når du hører lydbøger | Rekordmange bruger cykelhjelm
Mange spritbilister i sommervarmen
Politiet har ekstra fokus på spritkontrol om sommeren, hvor der er mange fester.
Sommeren er fyldt med sociale arrangementer og fester, hvor der bliver drukket alkohol, og promillerne kan blive høje.
Desværre vælger nogle alligevel at køre bil. I juni, juli og august sidste år sigtede politiet 1.405 personer for spritkørsel, og sommeren er højsæson for spritulykker på vejene.
Pas også på dagen derpå
Nogle gange er promillerne så høje, at du dagen efter en festlig aften stadig kan have for meget alkohol i blodet til at køre lovligt.
Hver 12. bilist har en eller flere gange det seneste år kørt bil dagen efter en våd aften, selv om han eller hun var i tvivl om, hvorvidt promillen var for høj.
Værst ser det ud blandt de 18 til 24-årige bilister. Her har tæt på hver 3. gjort det, viser en af vores undersøgelser.
- Det kan gå galt, og man kan miste kørekortet, hvis man kører til bageren, henter takeaway eller kører børnene til fodbold dagen efter en våd fest, hvor promillen stadig er for høj, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Gode råd dagen efter en våd aften:
Vent med at køre til ud på eftermiddagen efter en våd aften.
Lad bilen stå, hvis du er meget træt eller du er det mindste i tvivl om du kan køre sikkert.
Test din viden:
Hvad er straffen, hvis du kører spritkørsel i bil, på el-løbehjul, knallert eller cykel? Få svar i vores nye spritberegner.
Vidste du, at..:
Kan man få bøde for at sidde uden sele i turist- og fjernbusser?
Svaret er ja. Bøden er på 1.500 kroner, og er du over 15 år, så er det dig, der får bøden. Men må man godt gå rundt i bussen, når den kører?
I ferien skal du måske køre langt, og det kan være hyggeligt at høre en lydbog. Se hvordan du gør det på den sikreste måde, så den nervepirrende krimi eller den gode roman ikke tager dit fokus fra trafikken.
Alt for mange kører for stærkt ved vejarbejde. Politiet har øget kontrollen (foto: Vejdirektoratet).
I de seneste uger har vejarbejdere fortalt, hvordan de frygter for deres liv, fordi mange trafikanter ikke viser hensyn, kører for stærkt eller er uopmærksomme.
Det er farligt både for dem, der arbejder på vejene, og for trafikanterne selv.
Ved et vejarbejde er vejbanen ofte smallere end normalt, vejens forløb kan ændre sig, og der kan stå tunge maskiner tæt på. Det øger risikoen for ulykker, især hvis man er uopmærksomhed eller kører for stærkt.
Dobbelt op på bøden
Kører du for stærkt ved et vejarbejde, så fordobles fartbøden.
Kører du mere end 40 % for stærkt, så får du frakendt kørekortet betinget. Det vil sige, at du skal bestå en kontrollerende køreprøve inden for et halvt år, hvis du vil beholde kørekortet.
Gennem årene er der sket en stor stigning i antallet af cyklister, der kører med hjelm.
Aldrig før har så mange cyklister spændt hjelmen som nu.
Cirka halvdelen af cyklisterne i byerne bruger cykelhjelm, og blandt børn på vej til skole er det hele 8 ud af 10, der har en hjelm på. Det viser vores årlige cykelhjelmstælling.
Det er rekord og en virkelig god nyhed. For når flere kører med cykelhjelm, så er der færre, der får skader på hoved og hjerne, hvis de styrter på cyklen.
Husk at du altid kan søge viden, få gode råd eller se de nyeste kampagner på www.sikkertrafik.dk
God sommer og på gensyn i august,
Tanja, Jeppe og Søren Rådet for Sikker Trafik.
Følg Rådet for Sikker Trafik
Rådet for Sikker Trafik - Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Feb 14, 2023 tilmeldte dig listen Rådet for Sikker Trafiks Nyhedsbrev fra Rådet for Sikker Trafik.