Hjælp buschaufføren Hvis du skal med bussen i mørke, er det også en stor hjælp for buschaufføren, at du er synlig. Så kan han se i god tid, at der skal passagerer og barnevogn med.
Kom sikkert hjem fra hospitalet med din nyfødte
Forbered jer på hjemturen inden fødslen, så I er klar til en sikker og tryg hjemtransport med den nyfødte.
Hvis I skal køre i bil Det sikreste er at spænde barnet fast i en babyautostol.
I babyautostolen har barnet ryggen mod kørselsretningen og sidder godt beskyttet i tilfælde af en hård opbremsning eller en kollision.
Det er en god idé at prøve at fastgøre autostolen og finde ud af, hvordan selerne skal spændes, inden I skal ud på den første køretur med barnet.
Hjemturen bliver mere rolig for jer, hvis I ved, hvordan I skal gøre.
Brug transportlift til små eller skrøbelige børn Børn, som er meget små – fx for tidligt fødte – kan ofte ikke spændes ordentligt fast i en babyautostol, da selerne ikke kan strammes nok. I stedet kan I bruge en transportlift med seler. I transportliften ligger barnet helt ned og spændes fast med seler. Transportliften spændes fast med bilens seler på bagsædet.
Transportliften er også en god løsning til børn, som har særlige problemer eller sygdom, der betyder, at de ikke kan bruge en babyautostol.
Hvis I skal med taxi Hvis I skal køre hjem fra hospitalet med taxi, så tjek på forhånd, om taxien kan medbringe en babyautostol til barnet. Hvis ikke, kan I leje en babyautostol billigt hos mange babyudstyrsforhandlere.
Hvis I skal med bus eller tog Hvis I skal have barnevognen med i bus eller tog, så forsøg at undgå den værste myldretid. Så er der bedre plads, og trafikken er ikke så hektisk.
God tur ud i trafikken
Med venlig hilsen
Vi har fokus på trafiksikkerhed gennem fælles kampagner og indsatser. Sammen arbejder vi for at få alle sikkert ud - og hjem igen.
Følg Rådet for Sikker Trafik
Rådet for Sikker Trafik - Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Dec 4, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)